Nu kælver isdroningen
En performance af om klima, følelser og konsekvenser.

Beskrivelse af performancen:
Under en hvid spot står en kvinde. Vi ved ikke, hvem hun er, og hvad hun skal. Hun bærer en isblå kjole, der er lavet af 20 håndstrikkede baner meget glat garn. Hun står helt stille, bevæger kun hovedet og ser fra side til side.
Musik fylder rummet. I nummeret ”Set ude fra” synger en kvinde med en sukkersød stemme og fortæller om jordens tilstand. Om fordelingen af jordens rigdomme og om den vestlige verdens dobbeltmoral. Kvinden på scenen lytter til sangerinden, der er i tvivl om, hvad hun skal gøre. Skal hun selv tage ansvar for klimaet og ændre sit liv, eller skal hun blive siddende med hænderne i skødet og give politikere skylden for at ingenting sker?
I sangen når hun til et punkt, hvor hun ikke kan andet end at skrige. Skriget påvirker kvinden på scenen, og hun begynder også at skrige. Hun skriger og skriger. Samtidig går hendes kjole i opløsning, den trævler op og falder af hende, mens hun skriger.
Kjolen hænger i laser om hende, hun bliver tavs, og vi er i tvivl om, hvad der skal ske. Hun går frem mod publikum og spørger, mens hun tager sin hætte af: ” Hvad står jeg her og skriger for?”. Næsten afklædt synger hun sangen ”Min datter hedder Sol”. Sangen udtrykker en dybt personlig angst for, hvordan verden kommer til at se ud i fremtiden.

”Nu kælver isdronningen” sætter billeder og ord på de dilemmaer som klimaforandringer, -forskning og -politik, har for almindelige mennesker. Performancen peger på de personlige og fælles menneskelige konsekvenser, vores handlinger i dag, har i fremtiden.


Varighed 15 min.